Slutbrugerlicensaftale

VIGTIG BEMÆRKNING: LÆS VENLIGST DISSE VILKÅR GRUNDIGT IGENNEM, INDEN PRODUKTET TAGES I BRUG

Denne licensaftale (”Licens”) er en juridisk aftale mellem dig (”Licenstager” eller ”du”) og Corporation, 8 Crosby Drive, Bedford, Massachusetts 01730 USA (”iRobot” eller ”vi”) gældende for præinstalleret software, grafik, udseende og funktionalitet, brugergrænseflader, indhold eller data på iRobot®-enheden (”iRobot®-enheden”), herunder alle opdateringer til download, der efterfølgende installeres på iRobot®-enheden (”Software-materialer”), og al tilknyttet dokumentation på medier, tryk eller online (”Dokumentation”), der leveres sammen med iRobot®-enheden, og alle immaterielle rettigheder ejet af iRobot i eller i forhold til iRobot®-enheden (inklusive Software-materialer og Dokumentation) (under ét ”iRobot IP”).

VED AT [ÅBNE EMBALLAGEN][TAGE DETTE PRODUKT I BRUG] ACCEPTERER DU AT VÆRE BUNDET AF VILKÅRENE I DENNE LICENS. HVIS DU IKKE ACCEPTERER VILKÅRENE I DENNE LICENS, GIVER VI DIG IKKE ADGANG TIL IROBOT IP, OG DU MÅ STRAKS RETURNERE IROBOT®-ENHEDEN, SAMMEN MED AL MEDFØLGENDE DOKUMENTATION OG I UBESKADIGET EMBALLAGE, TIL KØBSSTEDET ELLER IROBOT CORPORATION PÅ ADRESSEN NEDENFOR FOR REFUNDERING.

Din brug af (a) webstedet på www.iRobot.dk og iRobot.dk-underdomæner (hver især et ”Websted”), (b) tjenester via Webstedet (og alle opdateringer dertil) (”Websted-tjenester”) og (c) software, der kan downloades til din mobilenhed (og alle opdateringer dertil) (”Mobil-software”) er underlagt Vilkårene for Tjenesten. Dit køb af Produktet (iRobot IP undtaget) er reguleret af vilkårene i iRobots begrænsede garanti, som blev leveret med iRobot®-enheden. Denne slutbruger-licens gælder ikke din brug af Webstedet, Websted-tjenester eller Mobil-software, eller dit køb af Produktet (eksklusive iRobot IP).

1)      BEVILLING OG OMFANG AF LICENSEN

a)        I betragtning af din accept af vilkårene i denne aftale bevilger iRobot dig hermed en ikke-eksklusiv, begrænset licens til at bruge iRobot IP i Danmark efter vilkårene i denne Licens.

b)        Licensen gælder kun til en enhed, og du må kun bruge iRobot IP i forbindelse med en enkelt iRobot®-enhed.

c)         Du må:

i)               kun og udelukkende bruge iRobot IP i forbindelse med den ikke-kommercielle brug af din iRobot®-enhed og må ikke bruge det uafhængigt af din iRobot®-enhed eller til noget andet formål

ii)              modtage og bruge enhver gratis supplerende software-kode eller opdatering af iRobot IP, som kan blive tilbudt af iRobot fra tid til anden

iii)            bruge enhver Dokumentation til hjælp ved den ifølge Licensen tilladte brug og lave så mange kopier af Dokumentationen, som kræves for den lovlige brug af iRobot®-enheden eller Dokumentationen.

2)      LICENSHAVERS FORPLIGTELSER

a)        Hvis ikke andet er udtrykkeligt formuleret i denne Licens eller tilladt ifølge lokale love, forpligter du dig til:

i)               ikke at kopiere iRobot IP, undtagen hvor en sådan kopiering hører med til normal brug af iRobot®-enheden, eller hvor den er nødvendig til backup-formål eller for den driftsmæssige sikkerhed

ii)             ikke at udleje, distribuere, bortlease, under-licensere, udlåne, oversætte, sammenføje, tilpasse, ændre eller modificere iRobot IP

iii)            ikke at foretage ændringer eller modificeringer af hele eller nogen som helst del af iRobot IP, eller ikke at tillade, at iRobot IP eller nogen del af det kombineres med eller indarbejdes i nogen som helst andre programmer eller enheder, bortset fra som en del af den normale brug af iRobot®-enheden

iv)           ikke at demontere, dekompilere, foretage reverse engineering eller skabe derivative arbejder baseret på helheden eller nogen som helst del af iRobot IP, eller ikke at forsøge at gøre noget sådant, bortset fra i det omfang sådanne handlinger (i kraft af gældende lov eller regulering) ikke kan forbydes, fordi de er afgørende for at opnå inter-funktionalitet mellem iRobot IP og et andet software-program

v)             at bruge iRobot IP og iRobot®-enheden på lovlig vis og i overensstemmelse med alle relevante lokale, nationale eller internationale love og reguleringer, og i særdeleshed må din brug ikke:

(1)       krænke en anden persons ophavsret, databaserettigheder, varemærker eller andre immaterielle rettigheder

(2)       sandsynligvis kunne bedrage nogen anden person, eller være oprettet i strid med nogen lovbestemt pligt over for tredjepart, såsom en kontraktlig forpligtelse eller en tavshedspligt, eller fremme nogen illegal aktivitet

(3)       være truende, krænkende, fornærmende eller invadere andres privatliv eller forårsage irritation, besvær eller unødvendig angst, eller sandsynligvis kunne chikanere, oprøre, forulempe, alarmere eller genere nogen anden person

(4)       bruges til at udgive sig som en anden person, til at give et forkert billede af den, du er, eller af din tilknytning til en anden person, eller til at give indtryk af, at de udgår fra os, hvis dette ikke er tilfældet, og

(5)       ulovligt forstyrre eller afbryde et netværk eller telekommunikationssystem.

b)        På trods af det ovennævnte kan du foretage en enkelt, permanent overførsel af alle dine rettigheder til at bruge iRobot IP ifølge denne Licens til en anden part i forbindelse med overførslen af ejerskab til din iRobot®-enhed, forudsat at: (i) overførslen omfatter din iRobot®-enhed og overførsel af alle dine rettigheder ifølge denne Licens; (ii) du ikke beholder nogen kopier af iRobot IP, inklusive kopier gemt på en computer eller anden lagringsenhed; og (iii) du gør den part, der modtager iRobot®-enheden, opmærksom på vilkårene og betingelserne i denne Licens og gør det klart, at en sådan parts brug af iRobot IP er underlagt disse vilkår og betingelser.

3)      AUTOMATISKE SOFTWAREOPDATERINGER

iRobot kan fra tid til anden udvikle patches, rettelser, opdateringer, opgraderinger og andre modificeringer for at forbedre eller på anden vis ændre funktionen af iRobot IP (”Opdateringer”). Disse kan blive installeret automatisk uden yderligere varsel eller indhentning af samtykke. Du giver dit samtykke til denne automatiske opdatering. Hvis du ikke ønsker Opdateringer, skal du holde op med at bruge iRobot®-enheden. Du anerkender, at du kan være forpligtet til at installere Opdateringer for at kunne bruge iRobot®-enheden og iRobot IP, og du indvilliger i straks at installere alle Opdateringer, som iRobot leverer. Din fortsatte brug af iRobot®-enheden efter en Opdatering indebærer din fortsatte accept af denne Licens.

4)      TREDJEPARTS-MATERIALER

Visse elementer af iRobot®-enheden kan indeholde eller omfatte software og andet materiale, der tilhører en tredjepart (”Tredjeparts-materialer”). Tredjeparts-materialerne er givet i licens til iRobot, og alle immaterielle rettigheder i forbindelse med Tredjeparts-materialerne forbliver deres respektive ejeres og licenshaveres ejendom. Medmindre vi fortæller dig andet, har du licens til Tredjeparts-materialerne på samme vilkår som angivet i denne Licens.

5)      TREDJEPARTS-TJENESTER

a)        iRobot®-enheden og iRobot IP giver adgang til visse tredjeparts-tjenester og -websteder (”Tredjeparts-tjenester”). Brug af Tredjeparts-tjenester kræver internetadgang og kan kræve, at du accepterer yderligere betingelser.

b)        Bemærk venligst, at vi ikke styrer eller kontrollerer Tredjeparts-tjenester eller noget indhold eller data, du kan få adgang til ved brug af sådanne Tredjeparts-tjenester. Dine mellemværender med tredjeparter via Tredjeparts-tjenester sker udelukkende mellem dig og tredjeparten. Det medfører, at når du har med en sådan tredjepart at gøre, foregår det på deres vilkår og ifølge deres politikker, ikke vores. Klager, spørgsmål og krav i forbindelse med stridspunkter eller transaktioner med en tredjepart skal rettes til den pågældende tredjepart.

c)         Vi giver ingen garantier for, hæfter ikke for og er ikke ansvarlige over for dig (hverken kontraktmæssigt, erstatningsmæssigt eller på anden vis) for din brug af nogen Tredjeparts-tjenester.

6)      OPEN SOURCE

Visse software-elementer inkluderet i Produkt-softwaren er underlagt ”open source”- eller ”gratis software”-licenser (”Open Source-software”). Noget af Open Source-softwaren er ejet af tredjeparter. Open Source-softwaren er ikke underlagt vilkårene og betingelserne i denne slutbruger-licens. I stedet gives licens til hvert enkelt element af Open Source-software ifølge vilkårene i den slutbruger-licens, der følger med denne Open Source-software. Intet i denne slutbruger-licens begrænser dine rettigheder i henhold til, eller giver dig rettigheder der erstatter, vilkårene og betingelserne i nogen gældende slutbruger-licens for Open Source-softwaren. Hvis en licens til specifik Open Source-software kræver det, gør iRobot denne Open Source-software og iRobots ændringer af denne Open Source-software tilgængelig efter skriftlig anmodning til iRobot på e-mail- eller postadressen nedenfor.

7)      IMMATERIELLE RETTIGHEDER

a)        Du anerkender, at alle immaterielle rettigheder angående iRobot IP over hele verden tilhører iRobot, at rettigheder angående iRobot IP er givet i licens (ikke solgt) til dig, og at du ingen rettigheder har angående eller til iRobot IP udover retten til at bruge dem i overensstemmelse med vilkårene i denne Licens.

b)        Integriteten af iRobot IP er beskyttet af tekniske beskyttelsesforanstaltninger (TPM), således at de immaterielle rettigheder, herunder ophavsret, til iRobot IP ikke misbruges. Du må ikke på nogen måde forsøge at fjerne eller omgå sådan TPM, eller at anvende, fremstille, importere, distribuere, sælge, udleje, tilbyde, fremvise eller annoncere til salg eller leje, eller til private eller kommercielle formål være i besiddelse af, nogen midler hvis eneste plausible formål er at facilitere den uautoriserede fjernelse eller omgåelse af sådan TPM.

8)      GARANTI OG ERSTATNINGSANSVAR

a)        Du anerkender, at:

i)               iRobot IP ikke er blevet udviklet for at leve op til dine individuelle krav, og at det derfor er dit ansvar at sikre, at faciliteterne og funktionerne i iRobot IP lever op til dine krav

ii)             du alene har ansvaret for brug af iRobot®-enheden og beslutninger taget ud fra denne brug, og at din brug af iRobot®-enheden er på egen risiko

iii)            iRobot IP måske ikke er fri for fejl eller mangler, og at din brug kan blive afbrudt eller påvirket som resultat af sådanne fejl eller mangler.

b)        Således leveres iRobot IP og alle Tredjeparts-materialer til dig ”SOM DE ER”, og vi giver ingen garanti, udtalelse, betingelse eller forpligtelse af nogen art i forhold til funktionen, kvaliteten eller egnetheden af iRobot IP eller Tredjeparts-materialer.

c)         Bortset fra som fastsat i denne Licens afvises alle garantier, udtalelser, betingelser og alle andre vilkår af en hvilken som helst art, der forudsættes af love eller uskrevne love, i videst mulig udstrækning i henhold til gældende lov.

9)      LICENSGIVERS ERSTATNINGSANSVAR

a)        Intet i denne Licens skal begrænse eller afvise nogen af parternes erstatningsansvar for:

i)               død eller personskade som resultat af uagtsomhed eller

ii)              bedrageri eller bedragerisk vildledning eller

iii)            brud på de vilkår, der er forudsat i Sale of Goods Act 1979 (Købeloven), eller

iv)            brud på Consumer Protection Act 1987 (Forbrugerbeskyttelsesloven).

b)        iRobots maksimale samlede erstatningsansvar ifølge eller i forbindelse med denne Licens eller enhver underordnet kontrakt, hvad enten det angår kontrakt, skade (herunder uagtsomhed) eller andet, skal under alle omstændigheder være begrænset til en sum, der er lig med den pris, du betalte for iRobot®-enheden.

10)   OPSIGELSE

a)        iRobot kan opsige denne Licens øjeblikkeligt ved skriftlig underretning til dig, hvis du begår et alvorligt eller vedvarende brud på denne Licens, som du ikke retter op på (hvis det er muligt) inden for 14 dage efter modtagelsen af en skriftlig underretning, der kræver, at du gør det.

b)        Ved opsigelse af en hvilken som helst årsag:

i)               alle rettigheder bevilget til dig ifølge denne Licens ophører og

ii)              du skal ophøre med alle aktiviteter, der er autoriseret af denne Licens.

11)   OVERHOLDELSE AF EKSPORTLOVGIVNING

iRobot IP og den relaterede teknologi er underlagt amerikansk eksportkontrollovgivning og kan være underlagt eksport- eller importbestemmelser i andre lande. Du accepterer at overholde alle love og lovbestemmelser, der gælder for dig.

12)   OVERDRAGELSE AF RETTIGHEDER OG PLIGTER

a)        Licensen er bindende for dig og os og vores respektive efterfølgere og erhververe.

b)        Vi kan til enhver tid i, mens denne licens er i kraft, overføre, overdrage, debitere, udlicitere eller på anden måde afhænde denne licens eller vores rettigheder eller forpligtelser i henhold til den.

13)   MEDDELELSER

Alle meddelelser, der gives af dig til iRobot, skal gives til [iRobot Corporation] på [8 Crosby Drive, MA 01730, USA]. iRobot kan give meddelelser til dig på den e-mailadresse [eller postadresse], du har registreret hos iRobot. En meddelelse anses som modtaget og korrekt ekspederet 24 timer efter, at en e-mail er blevet afsendt, eller tre dage efter datoen for afsendelsen af et brev. Ved bevisførelse for ekspeditionen af en meddelelse vil det ved et brev være tilstrækkeligt at bevise, at brevet var korrekt adresseret, frankeret og afsendt, og ved en e-mail, at en sådan e-mail blev sendt til den e-mailadresse, der er angivet af modtageren.

14)   BEGIVENHEDER UDEN FOR LICENSGIVERS KONTROL

a)        iRobot er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse eller forsinket opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til denne Licens, der er forårsaget af begivenheder uden for vores rimelige kontrol (force majeure-tilfælde).

b)        Force majeure-tilfælde omfatter enhver handling, begivenhed, ikke-handling eller forsømmelse og ethvert uheld uden for vores rimelige kontrol, især (men ikke begrænset til) følgende:

i)               strejker, lockout eller andre konflikter på arbejdspladsen

ii)              opstandelse, optøjer, invasion, terroristangreb eller trussel om terroristangreb, krig (hvad enten den er erklæret eller ej) eller trussel om eller forberedelse til krig

iii)            brand, eksplosion, uvejr, oversvømmelse, jordskælv, sammenstyrtning, epidemi eller anden naturkatastrofe

iv)           uanvendelighed af jernbaner, shipping, fly, biltransport eller andre offentlige eller private transportmidler

v)             uanvendelighed af offentlige eller private telekommunikationsnetværk

vi)            enhver regerings handlinger, dekreter, lovgivning, bestemmelser eller restriktioner.

c)         iRobots ydelse i henhold til denne Licens anses for at være suspenderet i den periode, som situationen (force majeure-tilfældet) varer, og vi vil have en forlængelse af fristen for ydelse for varigheden af denne periode. Vi vil gøre passende bestræbelser på at bringe situationen (force majeure-tilfælde) til en afslutning eller på at finde en løsning, hvor vi kan udføre vores forpligtelser i henhold til denne Licens på trods af situationen (force majeure-tilfælde).

15)   FRAFALDELSE

a)         Hvis vi ikke på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af Licensperioden insisterer på din nøje opfyldelse af dine forpligtelser i henhold til denne Licens, eller hvis vi ikke udøver de rettigheder eller retsmidler, som vi har i henhold til denne Licens, betragtes dette ikke som en frafaldelse af sådanne rettigheder eller retsmidler og fritager ikke dig fra overholdelse af sådanne forpligtelser.

b)        Vores frafaldelse ved en forsømmelse udgør ikke en frafaldelse ved efterfølgende forsømmelser.

c)         Ingen af vores frafaldelser af disse vilkår og betingelser effektueres, medmindre det udtrykkeligt angives at være en frafaldelse og meddeles til dig skriftligt.

16)   FORBEHOLDSKLAUSUL

Hvis nogen af vilkårene i denne Licens bestemmes af en kompetent myndighed til at være ugyldige, ulovlige eller ikke kan håndhæves på nogen måde vil en sådan term, betingelse eller bestemmelse i en sådan udstrækning adskilles fra de øvrige vilkår, betingelser og bestemmelser, som fortsat vil være gyldige i videst muligt omfang tilladt ved lov.

17)   AFTALEN I SIN HELHED

a)         Denne Licens og ethvert dokument, der udtrykkeligt er henvist til i den, udgør aftalen i sin helhed mellem os og erstatter alle tidligere aftaler, forståelser eller ordninger mellem os i forbindelse med licensgivelsen til iRobot IP.

b)        Vi anerkender hver især, at ved indgåelsen af denne Licens (og de dokumenter, der henvises til i den) er der ingen af os, der forlader sig på noget udsagn eller nogen udtalelse, forsikring eller garanti (Udtalelse) fra nogen person (part i denne Licens eller ej), udover hvad der udtrykkeligt er fastsat i denne Licens eller disse dokumenter.

c)         Vi anerkender hver især, at de eneste rettigheder og retsmidler til rådighed for os, der opstår i kraft af eller i forbindelse med en Udtalelse, er for kontraktbrud i henhold til denne Licens.

18)   LOV OG RETSKREDS

a)         Denne Licens, dens indhold eller udformning (herunder ikke-kontraktlige uenigheder eller krav) er underlagt og udlægges i overensstemmelse med engelsk lovgivning, og hver part underkaster sig de engelske domstoles ikke-eksklusive jurisdiktion, uden at det begrænser dine rettigheder som forbruger til at anlægge sag i dit opholdsland.

b)        Du anerkender, at Produkt-softwaren indeholder værdifulde forretningshemmeligheder og oplysninger ejet af iRobot, at ethvert faktisk brud eller enhver trussel om brud på Sektion 2 (Restriktioner) i denne slutbrugerlicens vil medføre umiddelbar og uoprettelig skade for iRobot, for hvilken pengemæssig erstatning ville være en utilstrækkelig godtgørelse, og at foreløbige retsmidler/foranstaltninger er et passende modtræk over for et sådant brud.

Denne Politik blev senest revideret, og er gældende fra og med, 30-09-2016.