Datasikkerhed

Robot- og datasikkerhed hos iRobot

Hos iRobot tager vi sikkerheden af vores produkter meget alvorligt. Hvis du er kunde hos iRobot, og du bruger vores forbundne produkter, får du her alle de oplysninger, du har brug for at vide om iRobot®-principper for produktsikkerhed.

Ofte stillede spørgsmål om iRobot®-datasikkerhed

Vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at data i vores system anvendes til ét formål: at gøre dit liv lettere med iRobot®-produkter. Nedenfor finder du nogle svar på ofte stillede spørgsmål om sikkerheden af de data, vi opbevarer hos iRobot:

Hvordan sikrer vi vores forbundne produkter?

Hos iRobot har vi en omfattende tilgang til sikkerhed, så vores robotter, cloud og apps sikres med flere lags beskyttelse fra start til slut. Vi sørger for, at udviklingen af vores produkter følger branchestandarderne for bedste sikkerhedspraksis, og vi bruger teknologiførende værktøjer, der hjælper vores udviklings- og sikkerhedsteams under denne proces. Ved introduktionen på markedet samarbejder vi med vores leverandører og partnere om at sikre, at vores produkter samt leverandører og partneres understøttende infrastruktur (herunder fysisk infrastruktur, cloud og mobilapps) er korrekt konfigureret, overvåget, og at løbende processer for større sikkerhed er på plads.

Hvordan håndterer vi dine data?Alle indsamlede data fra dine iRobot®-produkter håndteres omhyggeligt og med højeste sikkerhedsniveau i henhold til fortrolighedspolitikken. Dataene krypteres både under og efter overførslen. Adgangen til data er under stram kontrol og kun begrænset til autoriseret personale, så de kan udføre deres job og hjælpe med at forbedre dine produktoplevelser.

Hvordan sikres data under overførslen?Alle forbundne iRobot®-produkter kommunikerer med iRobot Cloud-tjenesten ved hjælp af robust kryptering. Vi anvender i øjeblikket AES 256-bit-kryptering og Transport Layer Security (TLS v1.2). Datakryptering forstærkes via kraftfuld identitetsstyring. Alle forbundne iRobot®-produkter har identiteter, når de forlader fabrikken, og disse identiteter valideres ved hver ny forbindelse til skyen.

Hvordan opbevares data efter overførslen?
Kundens data opbevares krypteret i iRobot®-skyen (i forlængelse af AWS). Kundens data har flere krypteringsnøgler, der udskiftes regelmæssigt for at reducere risikoen for, at data kompromitteres – selv hvis en nøgle skulle blive lækket.

Opbevaringen af data følger platformens standarder for sikre programdata. Følsomme data, der anvendes af programmet, opbevares ikke på mobilenheden, men transporteres på sikker vis til opbevaring i iRobot®-skyen.

Hvordan holder vi vores produkter opdaterede og sikre?

I forbindelse med vores sikkerhedsorienterede udviklingsprocesser sikrer iRobot, at vi overvåger og overholder alle meddelelser fra leverandører og branchen vedrørende sikkerhedsrettelser til systemer og komponenter, der anvendes i vores produkter. Derudover promoverer og sponsorerer vi aktivt private bug-bounty-programmer og hacking-arrangementer for at samarbejde med det brede fællesskab inden for sikkerhedsresearch, så vi på ansvarlig vis kan hjælpe iRobot med at løse eventuelle sårbarheder, der måske opdages i vores produkter.

Hvordan opdateres robotterne i hjemmet på sikker vis?

Når der er en påkrævet opdatering til en robot, får robotterne besked om den tilgængelige opdatering, når de kommunikerer med skyen, og opretter forbindelse til en sikker placering for at downloade en softwareopdatering. Forbindelsen godkendes for at sikre, at det er den officielle iRobot®-placering. Hver download er kryptografisk signeret for at sikre, at det en officiel iRobot®-opdatering.

Hvordan sikrer vi ‘HOME’-appen?
Den mobile ‘HOME’-app er udviklet til at opfylde sikkerhedsstandarderne som angivet af producenten af operativsystemerne og enhederne (Apple iOS, Android, Samsung osv.). Og den indeholder avancerede forplumringsværktøjer til at begrænse dekompilering af ondsindede brugere. Mobilapps sælges kun via kvalificerede appbutikker fra de samme producenter, og brugere bør kun installere appen fra disse sider.

Hvordan sikrer vi kort og kortdata?

iRobot anser kort over hjemmet for at være dine følsomme, fortrolige oplysninger. Kort beskyttes i henhold til retningslinjer af branchestandard for at sikre disse data på højde med andre personlige data. Ud over de ovennævnte standarder for kryptering under og efter overførslen er adgangen til disse data under stram kontrol, overvågning og regelmæssig gennemgang. iRobot®-maskiner, der har adgang til disse data, har software installeret mod datalækage for at sikre, at dataene spores, når de anvendes af kundesupport og robotforbedringsprocesser.

Hvor sikkert er det at bruge en app, der ikke er fra iRobot?

iRobot tager innovation til sig og gør det muligt for tredjepartssoftware at kommunikere med vores produkter, når den tilhørende software forelægger de korrekte legitimationsoplysninger. Som et resultat er uafhængige udviklere i stand til at skabe værktøjer og tilbehør, der kan give dig en forbedret brugeroplevelse. Selvom sikkerheden af dine data, der kommer fra din robot og opbevares i iRobot®-skyen, forbliver sikre, anbefaler iRobot dig at verificere tredjepartsdokumenter vedrørende håndtering af dine data.

Fremtidige produkter og sikkerhed
Landskabet af sikkerhedstrusler udvikler sig stadig ligesom sikkerheden hos iRobot. iRobot uddanner sig løbende i, researcher og udøver processer, der forbedrer virksomhedens modenhed og overordnede evne til at identificere, reagere på, isolere og løse sikkerhedsproblemer i vores virksomhed og produkter hurtigst muligt.

Du kan få flere oplysninger om vores principper for og tilgang til fortrolighed eller kundedata ved at se vores fortrolighedspolitik.

Hvis du har yderligere spørgsmål, bedes du sende en e-mail.